Dukkehuset
Randers Fjord
Historien om Hollandsbjerg
Tryk på bjælken og lyt
Hollandsbjerg i gamle dage
Hollandsbjerg ligger på en bakkekam, landskabet flader ud mod øst, skråner stejlt mod nordvest. Det stejle sted hedder Møgbakken. I gamle dage var Hollandsbjerg en landsby der mest bestod af gårde. Gårdene var af bindingsværk og en del af dem firlængede. De var næsten alle tækket med strå.
Til gårdene hørte marker og enge. Forenden af markstykkerne længst ud mod fjorden var der tagskær. Tagskæret var – og er - det stykke af engen, hvor
tagrørene gror.
Navnet Hollandsbjerg
Der er flere fortællinger om, hvor navnet Hollandsbjerg stammer fra. Af stednavneordbogen fremgår det, at bynavnet skulle stamme fra navnet Halfdan og at byen tilbage i 1423 skulle have heddet Halfdans bakke.
En anden fortælling handler om et hollandsk skib som engang, mens engene endnu stod under vand, gik på grund ved Møgbakken. I øverste del af bakken er der en lille kløft. Det kunne se ud som om en skibsstævn på det sted, har
kilet sig ind i bakken.
En tredje fortælling lyder, at når et skib i tidligere tider sejlede ud gennem Randers fjord, sagde kaptajnen til rorgængeren: Hold an på bjerget.
I området omkring godset Stenalt findes et stykke skov der hedder Hollænderskoven. Om skoven har givet navn til byen eller byen til skoven vides ikke.
Hollandsbjerg i gamle dage
Man ser den på lang afstand, den skyder sig ligesom frem af de flade enge. ved Randers fjord. Står man på toppen af den, er der udsigt. Man ser fjorden, som ellers kun anes langt ude bag tagskæret. Møgbakken. Det siges, at navnet skulle stamme fra et hollandsk ord. Det hollandske ord mooi betyder køn eller smuk. Møgbakken kunne således betyde bakken med den smukke udsigt.
Møgbakken er et sted, som har en betydning for mange i Hollandsbjerg.
Møgbakken er fyldt med lyst og fint sand, nogen siger, at sandet næsten er som mel. Her har landmænd gennem tiden hentet sand til at stryge på gulvet i kostalden eller til at bruge i byggeriet.
Møgbakken er et sted, hvor mange går tur og et sted hvor man kan lege.
Landingspladsen
Landingspladsen ligger ved diget, hvor engen møder tagskæret. Den blev til samtidig med diget, det var i 1943. Landingspladsen blev brugt til at lande de tagrør, man skar i tagskæret ud for Hollandsbjerg enge.
Landingspladsen tilhører Hollandsbjerg, jorden er købt og ejes af byen. Der er 21 anparter i Landingspladsen. I dag koster en anpart 350 kr.
Der plejer at være en venteliste. Man kan også blive medlem af Landingspladsen uden at have en anpart. Det koster 200 kr. om året. Man kan ikke blive medlem, når man ikke bor i Hollandsbjerg, men man kan godt leje en bådplads.
Kågfart på Alling Å
Fra midten af 1800-tallet var der kågsejlads på fjorden og i Allingå. Kågen er en stor fladbundet båd, en pram, der er velegnet til transport på lavvandede farvande. I forskibet var en lille kahyt, hvor kågfolkene på kunne hvile eller overnatte.
Kågfarten på Allingå ophørte i 1927, men under krigen, hvor der manglede lastbiler, blev der igen brugt kåg til tranport af tagrør fra fjorden til Allingå.
Kågen kunne laste 35 tons ad gangen, svarende til 2-3
jernbanevognladninger, og den gjorde tre-fire rejser om ugen. Kort efter krigen holdt man igen op med at sejle med kåg.